Ring til mig på 27 14 45 03

mandag - fredag fra kl. 09 - 16

logo

K-vitamin til baby – et informeret valg

Jeg gæstede i sommers programmet Doula, hvor jeg taler med Mama Christina om brugen af K-vitamin. Se programmet her

I Danmark har vi siden 1960 tilbudt alle nyfødte en indsprøjtning i låret med K-vitamin. Som jordemoder både i det offentlige og det private har jeg måtte erkende, at vores generelle viden om og forståelse for brugen af forebyggende K-vitamin til den nyfødte lige efter fødslen er sparsom og mangelfuld.
Det er egentlig en lidt pinlig (selv)erkendelse fordi jeg gerne vil leve op til den tillid som de fleste trods alt stadig har til vores sundhedsvæsen. Man bør kunne stole på, at de fagpersoner, man får anbefalet medicin eller anden behandling af, også ved så tilstrækkelig meget, at de kan videregive god information inden hvert enkelt individ træffer en beslutning om at takke ja eller nej til behandlingen. Hvor ofte har jeg ikke hørt vendingen ”jamen det ved I vel” eller ”jamen I ved jo bedst så det gør vi så”. En sandhed med modifikationer. Vi er eksperter og ved helt sikkert meget mere end gennemsnitsbefolkningen men at tro, at vi ved ALT er utopi. Vi som fagpersoner skal være bedre til at erkende egne kompetencer og begrænsninger således, at I der ude kan føle jer sikker på, at den anbefaling I får også er forankret i reel viden og forståelse.

Sundhedsloven kræver, at vi som sundhedspersonale er i stand til at give information om virkning, bivirkning og mulige alternativer før en behandling gennemføres, men når jeg før i tiden er blevet udspurgt lidt mere kritisk af en forælder om K-vitamin, har jeg ikke følt mig i stand til at vejlede ordentligt og leve op til lovkravet. Derfor besluttede jeg mig endeligt for at pløje litteraturen og forskningsdatabaserne igennem for at blive klogere. Hvad jeg troede bare ville tage nogle timer endte med at blive flere ugers research og opklarende litteratursøgning.
Det blev mig hurtigt klart, at der hersker mange misforståelser der ude vedr. behovet for og effekten af behandling med K-vitamin. Enten er informationerne det-er-det-eneste-rigtige-og-livsvigtigt-for-alle-nyfødte eller også er det det-er-forfærdeligt-og-helt-overflødigt. Ingen af delene er sandt. Der er ikke en one-size-fits-all model her og emnet er langt mere komplekst end som så.

Mine knap 40 kilder er blevet til denne e-Bog fyldt med grundig no-nonsens information. Jeg dækker alt lige fra hvilken funktion K-vitamin har i vores krop til udførlige detaljer om den blødningssygdom som ønskes forebygget. Jeg fortæller om den virkning og de bivirkninger man som forældre kan forvente hvis man beslutter sig for at takke ja til Sundhedsstyrelsen anbefaling om syntetisk K-vitamin behandling. Endelig får I information om nogle af de faktorer der har betydning for, hvorfor nogle spædbørn er i større risiko for at få disse blødninger.
Jeg vil garantere dig, at du vil lære noget nyt og om ikke andet vil du få et mere struktureret overblik over hvilken risiko dit barn måtte have og hvorvidt en forebyggende behandling i dit tilfælde vil være en god ide. Omvendt kan konklusionen for dig også blive, at lige netop dit barn med stor sandsynlighed ikke vil få den store gavn af en forebyggende behandling, og du derfor med ro i sindet kan takke nej til tilbuddet. Bogen indeholder også forslag til behandlingsalternativer til Konakion.

Stil krav om grundig individuel information fra jeres jordemoder og/eller læge. Gør det meget gerne undervejs i graviditeten så I på forhånd har besluttet jer for hvordan I forholder jer til tilbuddet om K-vitamin.

Vil I læse mere om K-vitamin til nyfødte kan I finde min e-bog her.
Den koster 75 kr. inkl. moms.

Bogen kan nu også fås som trykt hæfte og koster 100 kr. Find hæftet her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are makred *